Næsten et år er gået.. jeg har faktisk tit lyst til at blogge, men får det ikke gjort. I året der er gået har vi ikke kedet os her i huset. NOPE!! Først havde vi en skøn konfirmation for Julie. Jeg havde fået lov at sy hendes kjole - det var jeg så glad for, hun ville have 50´er tema. Alt bygget op over et par Lola Ramona sko med prikker. Det blev en fin kjole og og fin dag. Vi har været igang med at renovere resten af underetagen og hvad der skulle have taget 3 mdr. har nu taget 7 mdr. Vi fik os nogle overraskelser undervejs vi godt kunne have undværet. Men sjovt som man kan tilpasse sig!! Vi har nu levet i snart 7 mdr. med en stige til overetagen, midlertidigt koldt køkken, støv og rod over det hele. Men nu kan vi se enden...vi satser på at det nye køkken er tæt på at være en realitet, med lidt held allerede i næste week-end.

fest i øret

Angrebet af en en en ond bakterie..det er hvad der skete. Den kom snigende som en tyv i natten og tog bolig i mit øre. Derinde holdt den orgie og hyggede sig, mens jeg udenpå var ved at gå i opløsning. Efter 3 dages fest i mit øre og andre steder i min krop, indså jeg at den ikke kunne bo der.... Det gjorde simpelthen for ondt. Så afsted mod lægevagten, som kunne se at den hyggede sig derinde og at den nok skulle have været flyttet ud lidt før. Denne lille bakteries fest i min krop, har nu kostet mig 8 sygedage. Bakterien er flyttet men min krop har kun langsomt rejst sig. Efterfulgt af bihulebetændelse og en enorm træthed. Nu håber jeg på at imorgen er dag, hvor jeg skal genoptage mit arbejde.. jeg glæder mig til at komme igang igen, det har været en styg omgang..

så gik den ikke længere

Næ så gik den ikke længere. Blod skulle han have den lille. Men det der er gået godt, kan ingen tage fra os.


Jeg fik idag endelig taget mig sammen og lukket mit topstykke fra Geilsk op igen, nu har det også ligget længe. Jeg var kommet til at lukke den af for tideligt, øv og kunne ikke tage mig sammen til at lukke det op igen. Men idag skete det!! så nu kan jeg endelig få strikket den færdig og fjernet den fra bunken af ting der egentlig er færdige, men bare lige mangler det sidste..hmmm. Og tænk, måske kan jeg endda nå at have den på i år.

De små røde....

Så er det igen spændende. William skulle have blod i torsdags. Han skulle egentlig have haft fredagen før, men det blev besluttet da han blodproc. var 5.8 at se tiden an. Han havde en forfærdelig week-end, hvor han nærmest tiggede om at få lov at få blod. Han havde en ok uge, men jeg var overbevist om at han skulle have blod torsdag - der var så gået 4 uger siden sidste transfusion. Men til min overraskelse var hans tal fine, han producerede selv og hans blodproc. var nu 6.1. Det er skønt når han gør det. Vi har set det før, at reticulocytterne pludselig ligger højt og han selv kan. Men lige så pludseligt stopper igen. Vi håber hver gang at han går i remission. Ved godt at det ikke er specielt sandsynligt, men håber alligevel. Imorgen skal vi til blodprøvekontrol. Han ser faktisk ok ud, så håber han stadig selv producere og måske kan holde en uge mere...Hver uge uden transfusion er en kærkommen gave.

Så gå dog væk!!!!

I dag var planen at denne bunke skulle være reduceret. Og det skulle den have været mange lørdage før også...jeg ved ikke, hvad det er med den bunke. Den VIL ikke forsvinde. Jeg har prøvet at lukke øjnene, jeg har prøvet at tale med den, jeg har prøvet at tigge den om at forsvinde..jeg har sågar kørt en del på genbrugen, men den synes ikke at ville forsvinde!!Jeg vil måske sige at den synes at vokse?! Nu har jeg et anstrengt forhold til bunken og ved at den SKAL væk, for i vores "projekt istandsættelse" kommer der nye bunker snart.....som jeg så skal til at forholde mig til. Måske er bunken og jeg bare ikke bedste venner.

strik Owls..

Ja så blev jeg væk igen. Jeg kan se mønstret i mine udfald på bloggen. Når der er pres på ryger jeg ud. Men nu er jeg her igen. Jeg er blevet helt pjattet med at strikke, kan nærmest ikke holde ud ikke at have noget igang, helst flere ting. Jeg kan næsten ikke holde ud at gøre noget færdigt, hvis jeg ikke har noget nyt i støbeskeen. Nå men mit nyeste projekt, som jeg med spænding kastede mig ud i..på engelsk er lykkedes.. weee. Jeg har strikket Owls blusen og nøøjj hvor blev den fin. Den mangler kun at få hæftet de sidste ender og så knapper til øjne. Den var egentlig strikket til mig selv, meeeen den er lige det mindste tror jeg, så nu har jeg en undskyldning for at strikke en til, for jeg MÅ eje den selv. Jeg skal ikke være bekymret for at den kommer til at ligge i et hjørne og gå til, der er op til flere der står på spring for at overtage den, så det er jo dejligt.

Savner allerede..

De stille morgener på terrassen.......hjemvendt fra det skønne norditalien..vi elsker det område. En ferie med tidlig op og ud og cykle alle mand. Det var rigtig dejligt. Vejret var ikke noget at råbe hurra for, men det gør ikke noget når vi nu ikke var på strandferie. Nu starter hverdagen snart igen så vi tager en dyb indånding og gør os klar :-)