Jeg valgte at sige mit job op og har søgt nye udfordringer på en specialskole. Jeg har glædet mig meget til at skulle videre, selv om jeg ikke har været på denne skole mere end 8 måneder, så var der ting der gjorde at jeg ikke helt følte mig hjemme. Nu står jeg så idag og har sidste arbejdsdag og det er så hårdt!! Tænk at så mange bliver berørt af at man stopper. Jeg blev simpelthen så overvældet. Der var børn der havde skrevet en sang til mig, jeg fik gaver, fine tegninger og små breve og 1000 kram. Og så af elever jeg ikke har haft. Vildt ubeskriveligt at modtage så meget anerkendelse, når man nu ikke selv synes at man er noget særligt. Så nu sidder jeg i ingenmandsland og har sagt farvel til det kendte som overraskede og kigger mod fremtiden og aner faktisk ikke hvad der venter mig. Jeg håber jeg kigge ud i det åbne, som på billedet.
Mandag starter mit nye arbejdsliv og jeg er meget spændt på om jeg har taget den rigtige beslutning. Pyha sikken en dag med megen følelse og spænding...og hvor er jeg taknemlig for al den anerkendelse jeg har modtaget idag..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar