Topstykket....

Det har været en kamp ud over det sædvanlige at komme igang med dette strikketøj.g har været startet over flere gange, trævlet op og forfra igen. Tror først det lykkedes da jeg fik den åbenbaring at jeg bare skulle gøre det der står og ikke tænke. På den måde kan jeg godt mærke at jeg ikke er topøvet strikker. Men nu skrider det godt fremad..faktisk er jeg så småt tæt på mål..Så er næste spørgsmål bare om jeg kan passe den??!!

aktiv lørdag med det hele

 

Super hyggelig lørdag uden aftaler og efter flere dage på sofaen med host og hak og ingen energi, ja så måtte jeg altså igang. En tur på biblioteket og en fantastisk bog med hjem fik sat skub i sagerne. Nu er jeg helt bidt af de små "tasker". Jeg nåede 2 i går og må nok tilstå at jeg skal have flere fra hånden. Nå ja og så har jeg også fået strikket lidt på min poncho der har ligget stille og lavet en uglegrydelap færdig...åh hvor er det dejligt at have tid!! God søndag

grydelapper...

Så skal jeg i gang med et nyt projekt...jahh jeg skal igang med at hækle de fedeste grydelapper til en veninde. Jeg har set dem i Hendes verden. Det er uglegrydelapper og de er skønne. Hvis det bliver en succes må jeg nok også selv have et par..

Poncho med giga krave

Jeg er blevet ret glad for at strikke og også lidt overrasket over at jeg kan!! Jeg er igang med denne poncho. Jeg ændrede garnet fordi jeg ikke kan lide mohair. Den burde være færdig, men jeg synes den er for kort, så jeg må se om jeg kan strikke den lidt længere, men jeg synes faktisk den er fed.

gave til veninde

 

Jeg er vild med IKEAs stoffer og da jeg har en farveglad veninde med fædselsdag, skulle hun da have en lille ekstra gave. Så jeg brugte resterne af det blomstrede stof til en glad taske og forede den med striber og en indvendig lomme. Den blev faktisk meget sød.

Prinsesvøbet

Ja siden sidst er prinsesvøbet også blevet færdigt og afleveret. Jeg er så stolt over jeg faktisk strikkede det og det har tændt en spirende strikkelyst i mig. Men jeg indrømmer at takkerne på svøbet var ved at trække tænder ud.. for dælen da der er mange. men det lykkedes og var meget tilfredsstillende at lave og modtageren blev glad. Så nu er jeg altså blevet tændt på strikkeriet og er gået igang med en poncho..dejligt.

Strikkeprojekt

Da jeg surfede rundt i blogland stødte jeg på kreative Louise, hun havde strikket et smukt prinse svøb. Jeg blev så inspireret og Louise var så sød at sende mig opskriften. Så nu har jeg udfordret mig selv på strikkesiden. Garnet er kommet hjem og jeg er gået i gang. Jeg håber det lykkes for mig, selvom jeg ikke er 100 m mester i at strikke.. Tror oftest mit problem består i at jeg slår for store brød op, tja så bliver det bare ikke færdigt. Men nu er jeg snart 42 år GAMMEL og så må jeg altså forsøge mig igen.. jeg burde være voksen nok nu til at færdiggøre et strikketøj. Det er en gave til en venindes kommende baby.. nu håber jeg ikke hun kigger forbi her :o).

siden sidst...meget glæde og lidt brok

 

Så fik jeg klippet til Williams jakke. Så skal den bare stykkes sammen. Dernæst kommer det spændende moment, om han så overhovedet kan holde ud at have den på.... Det vil tiden vise. Han har godkendt mønster og stof, det er da første skridt. Ellers har jeg bare en til jakke til bunken :o).

Hvad angår Williams blodlegemer, tja så var der ingenting at hente, øv. Han lå ligeså lavt som han plejer. Men håbet er lysegrønt og måske en anden gang. Jeg holder aldrig op med at håbe.

I onsdags fik jeg endelig en god nyhed. William er blevet visiteret til den skole vi har ønsket for ham og DET er bare fantastisk. Jeg var ved at indstille mig på at det ikke skulle være i år han skulle i skole. Ikke at det ville være en katastrofe for William at vente et år, men det ville være en katastrofe i forhold til at få afklaret hans skolesituation. Og at vente i usikkerhed et år mere. Det har været en laaang rejse at komme hertil og det har ikke altid været let, jeg kontaktede psykolog første gang for 3 år siden. Der er mange ting der ligger ud over min fatteevne, men det er ikke alle arbejdsgange man skal forstå og DET gør man heller ikke....Jeg ved at William får hvad der er godt for ham, fordi jeg ikke giver slip. Men tænk på de børn der ikke har forældre til at være tovholder på det hele.. hvor ender de?!... Faktum for os er at nu kan vi lukke den dør for nogle år og det er bare sådan en lettelse at vide at han får en god skolestart.

lego sæk

Jeg lavet et forsøg på en legolegesæk til William. Jeg har længe tænkt at jeg skulle finde en løsning på Williams lego. Han tømmer alle de små ting ud på gulvet og så virker det uoverskueligt at samle dem op igen. Nu har jeg så forsøgsvis lavet en sæk der kan fungere som et underlag samtidig. Umiddelbart fungere det faktisk efter hensigten. Han folder nu sækken ud og finder de smådele han skal bruge, og kan nemt hive snoren og dermed sækken sammen og vupti så er der ryddet op. Nu har jeg tænkt mig at lave flere og så simpelthen opdele hans enorme legolager i disse sække som så kan blive hængt op. Jeg broderede StarWars på denne her, så kan man måske også holde styr på det. Jeg tænker man kan gøre dem søde med lidt mere sjov på. Men hurra hvis det løser legoproblematikken.

Frøprojektet - lang vej endnu

Det er så mine frøer. Jeg syr dem i hånden, først rier jeg dem på strygepapir og dernæst sys de så sammen. Så det tager altså lidt tid. De er endnu fastgjort til frysepapiret og derfor ser de lidt krøllede ud. De bliver fine når de er strøget. Det skal ende med at blive et sengetæppe til William. Der skal bruges 39 frøer, så der er lidt vej endnu. Dem på billede er med stribet baggrund, der kommer også nogle med lyseblå baggrund. Synes de er blevet søde og ja ved godt det var en bøf at vælge den stribede som baggrund, fordi de forstyrre mig når de ikke ligger samme vej og det bliver tydeligt at de er lidt skæve. Men i det store hele holder jeg af dem i al deres skævhed.