siden sidst...meget glæde og lidt brok

 

Så fik jeg klippet til Williams jakke. Så skal den bare stykkes sammen. Dernæst kommer det spændende moment, om han så overhovedet kan holde ud at have den på.... Det vil tiden vise. Han har godkendt mønster og stof, det er da første skridt. Ellers har jeg bare en til jakke til bunken :o).

Hvad angår Williams blodlegemer, tja så var der ingenting at hente, øv. Han lå ligeså lavt som han plejer. Men håbet er lysegrønt og måske en anden gang. Jeg holder aldrig op med at håbe.

I onsdags fik jeg endelig en god nyhed. William er blevet visiteret til den skole vi har ønsket for ham og DET er bare fantastisk. Jeg var ved at indstille mig på at det ikke skulle være i år han skulle i skole. Ikke at det ville være en katastrofe for William at vente et år, men det ville være en katastrofe i forhold til at få afklaret hans skolesituation. Og at vente i usikkerhed et år mere. Det har været en laaang rejse at komme hertil og det har ikke altid været let, jeg kontaktede psykolog første gang for 3 år siden. Der er mange ting der ligger ud over min fatteevne, men det er ikke alle arbejdsgange man skal forstå og DET gør man heller ikke....Jeg ved at William får hvad der er godt for ham, fordi jeg ikke giver slip. Men tænk på de børn der ikke har forældre til at være tovholder på det hele.. hvor ender de?!... Faktum for os er at nu kan vi lukke den dør for nogle år og det er bare sådan en lettelse at vide at han får en god skolestart.