mandag den 8. november 2010

Lettere julestue


Der har været dømt lettere julestue de sidste dage... Er blevet helt grebet af stemningen. Har lavet små filtjuleophæng. Og i dag blev det til 3 foldede stjerner der skal udgøre en juleuro. De er egentlig alle til min mors pakkekalender. Mangler stadig lidt, så tager gerne imod gode forslag til små hjemmelavede gaver.

søndag den 31. oktober 2010

Store oprydning...

Wow..idag tog jeg fra :o). Jeg fik ryddet op på lillemandens værelse og i alt legetøjet, hildemænd hvor er der altså mange dingenoter og dimsedutter og han ved hvad det hele er og høre til. Kunsten var at overtale ham til at smide de dingenoter du der ikke hørte til noget eller var en del af noget andet der var gået i stykker. Man ved jo aldrig hvad man skal bruge. Det var faktisk en udfordring for os begge. Men det lykkedes at smide en halv affaldssæk ud!! Så var jeg ligesom varm!!!! Så jeg snuppede lige mit arbejdsværelse også??!!!!! HVOR HAR JEG MANGE DINGENOTER OG DIMSEDUTTER jeg blev helt forundret og må indrømme at det MÅSKE og kun MÅSKE er fra mig at lillemanden har samlermani???!!!! Jeg fyldte så resten af affaldssækken med ting jeg tror jeg ikke vil få brug for, men aldrig alligevel ved om jeg nu kan bruge.... Men hvor var det dejligt at få gjort! Jeg har nu udfordret mig selv.. jeg skal hver dag i en periode smide 5 ting ud fra mit arbejdsværelse, det må da gøre en forskel for der er stadig mange mærkelige dingenoter som jeg faktisk ikke ved hvor kommer fra og ej heller hvad jeg skal bruge til.....hvis jeg kan!

lørdag den 30. oktober 2010

Sikken tiden går

Det går bare stærkt i øjeblikket. Tænkte på det da jeg så ud over de efterårs smukke træer og tænkte tilbage på sommer og synes faktisk ikke det er så længe siden. Mentalt er jeg begyndt at glæde mig til jul. Er i gang med en pakkekalender til min mor, det har jeg nu aldrig lavet til hende før, men jeg tror hun har brug for det i år. Livet er ikke altid så let og lyst som man kan ønske sig. Jeg har planer om at det meste skal være hjemmelavet, bare små ting eks. et julehjerte eller andet julepynt og så nogen dag noget større. Tænker det må være hyggeligt at stå op til hver dag.. små gaver med kærlig tanke. Glæder mig faktisk til at give den til hende...

mandag den 18. oktober 2010

Efterårsferie...ahh

Så er der ringet ud og efterårsferien er godt i gang. Synes altid efterårsferien kommer rigtig belejligt. først hug af skoleåret er altid hårdt synes jeg, så er det som om det hele "sætter" sig. Jeg synes det har været rigtig hårdt i år. Grunden er nok nyt job og mange nye ting og metoder. Men jeg er meget glad for mit nye job, så det skal nok gå. Men nu glæder jeg mig til hygge med veninde og børn i ferien.
God ferie!!

søndag den 10. oktober 2010

Sådan en rigtig søndag ..

I dag har det været rigtig søndag. Vi havde planlagt en tur i biffen med William, vi skulle se Mammaduke. Da vi kørte mod biffen i formiddags var det tåget og gråt og vindstille..vi sad og blev søndags stille i bilen alle 3. Jeg blev sendt tilbage til min barndom og sådan som jeg husker søndage...triste og kedelige og ja min stemning blev derefter. Biffen var hyggelig, den overgår ikke til historien men lillemanden hyggede sig og guffede popcorn. På vejen hjem brød solen igennem og det blev fantastisk vejr. Så lillemanden og jeg gik en tur ned til vandet da vi kom hjem, hunden badede og lillemanden fangede græshopper og jeg havde vendt den triste stemning til en behagelighed. Så kunne jeg også nå at sidde og pille ved mit stof, det blev ikke til noget jeg ville finde stof til en taske jeg vil sy, men kunne ikke blive enig med mig selv om hvordan det skal sættes sammen. Så jeg venter. I morgen skal jeg på arbejde igen efter at have været syg torsdag og fredag, det bliver dejligt. Så det har været en dejlig søndag.

aktiv lørdag med det hele

 

Posted by Picasa

Super hyggelig lørdag uden aftaler og efter flere dage på sofaen med host og hak og ingen energi, ja så måtte jeg altså igang. En tur på biblioteket og en fantastisk bog med hjem fik sat skub i sagerne. Nu er jeg helt bidt af de små "tasker". Jeg nåede 2 i går og må nok tilstå at jeg skal have flere fra hånden. Nå ja og så har jeg også fået strikket lidt på min poncho der har ligget stille og lavet en uglegrydelap færdig...åh hvor er det dejligt at have tid!! God søndag

lørdag den 2. oktober 2010

grydelapper...



Så skal jeg i gang med et nyt projekt...jahh jeg skal igang med at hækle de fedeste grydelapper til en veninde. Jeg har set dem i Hendes verden. Det er uglegrydelapper og de er skønne. Hvis det bliver en succes må jeg nok også selv have et par..

søndag den 19. september 2010

Poncho med giga krave


Jeg er blevet ret glad for at strikke og også lidt overrasket over at jeg kan!! Jeg er igang med denne poncho. Jeg ændrede garnet fordi jeg ikke kan lide mohair. Den burde være færdig, men jeg synes den er for kort, så jeg må se om jeg kan strikke den lidt længere, men jeg synes faktisk den er fed.

gave til veninde

 

Jeg er vild med IKEAs stoffer og da jeg har en farveglad veninde med fædselsdag, skulle hun da have en lille ekstra gave. Så jeg brugte resterne af det blomstrede stof til en glad taske og forede den med striber og en indvendig lomme. Den blev faktisk meget sød.
Posted by Picasa

onsdag den 25. august 2010

Prinsesvøbet


Ja siden sidst er prinsesvøbet også blevet færdigt og afleveret. Jeg er så stolt over jeg faktisk strikkede det og det har tændt en spirende strikkelyst i mig. Men jeg indrømmer at takkerne på svøbet var ved at trække tænder ud.. for dælen da der er mange. men det lykkedes og var meget tilfredsstillende at lave og modtageren blev glad. Så nu er jeg altså blevet tændt på strikkeriet og er gået igang med en poncho..dejligt.

Århh det er længe siden...


For dælen det er længe siden.. jeg har faktisk været medieforsvundet gennem længere tid. Blog, facebook, msn har været helt ude. Savner faktisk at koble ud ved bloggen og søge inspiration hos alle I andre fantastisk inspirerende, sjove og tankevækkende bloggere.
Siden sidst.. tja..opstart på job, stor udfordring og meget glæde. William begyndt i skole - en skøn specialskole, hvor rammerne er fantastisk gode. William og vi andre er super glade. Han har haft en forrygende fremgang de sidste par måneder. Han er en klog dreng den lille - tror faktisk han kan læse, han ved det bare ikke. Jeg stavede bogstaverne højt i en samtale med min mand..PIS, tænkte det ville skåne drenges øre for den slags udbrud og det var noget PIS og knægten sagde..nåå du siger pis. Da jeg sprugte hvordan han vidste det svarede han " jeg fulgte bare efter bogstaverne" Og det er ikke fordi jeg er lærer... jeg har kun leget lidt med bogstaver og lyde når han har haft lyst, drengen har bare et rigtig godt hovedet. Han kan også minus og plus når det er med tal fra 0 til 10..og så har han lige lært klokken.. Det er min lille dreng suk :o). Hvor er det da dejligt at han har det let på det område, så skal han da ikke bruge ekstra ressourcer på den del. Og mor er faktisk lidt stolt af poden, synes han er sej.. han fylder først 6 til oktober.
Ellers datteren på 13 år øvet og øvet til optagelse i et kor og var til stemmeprøve i dag og kom ind, der var mor også stolt og glad på hendes vegne en helt ny verden åbner sig for hende nu. Det bliver så godt for hende. Og den store dreng på ..suk snart 18 er netop starte på kørekort altså .. hvor blev min lille dreng af??!! Men det er dejligt at de alle har vind i sejlene og er glade der hvor de er.

Nå vi skal vel have lidt aftensmad og den laver nok ikke sig selv....selvom det kunne være rart sådan en onsdag hvor man leder efter ting at glædes over..og jeg fandt dem :o).

Glæder mig til at kigge rundt igen på de forskellige blogs....

søndag den 2. maj 2010

sikken en uge :o)

Så kom jeg gennem en uge der bare var fyldt til bristepunktet af aktiviteter og nye indtryk. Der var en lejrskole med min nye arbejdsplads. Det var en rigtig god tur og jeg glæder mig til at komme rigtig i gang. Søde kollegaer og søde børn og MANGE indtryk. Så var der lige en flytning for min mor, som har vi har lagt op til et stykke tid, men som skulle flyttet endeligt i fredags. Og lørdag fødselsdag for mig med mine søde veninder. Det var en rigtig hyggelig dag - men nu er jeg brugt!!! Jeg synes de sidste 14 dage har været en lang strøm af ting der skulle ordnes og nåes. Jeg tror faktisk ikke jeg har haft jordforbindelse siden... Nu skal der ro på igen og jeg skal nå til et stadie hvor jeg kan mærke mig selv igen. Idag er det søndag og jeg skal INGENTING!!! Mon jeg kan finde ud af det :o)

fredag den 23. april 2010

Når man står midt i ingenmandsland.....


Jeg valgte at sige mit job op og har søgt nye udfordringer på en specialskole. Jeg har glædet mig meget til at skulle videre, selv om jeg ikke har været på denne skole mere end 8 måneder, så var der ting der gjorde at jeg ikke helt følte mig hjemme. Nu står jeg så idag og har sidste arbejdsdag og det er så hårdt!! Tænk at så mange bliver berørt af at man stopper. Jeg blev simpelthen så overvældet. Der var børn der havde skrevet en sang til mig, jeg fik gaver, fine tegninger og små breve og 1000 kram. Og så af elever jeg ikke har haft. Vildt ubeskriveligt at modtage så meget anerkendelse, når man nu ikke selv synes at man er noget særligt. Så nu sidder jeg i ingenmandsland og har sagt farvel til det kendte som overraskede og kigger mod fremtiden og aner faktisk ikke hvad der venter mig. Jeg håber jeg kigge ud i det åbne, som på billedet.
Mandag starter mit nye arbejdsliv og jeg er meget spændt på om jeg har taget den rigtige beslutning. Pyha sikken en dag med megen følelse og spænding...og hvor er jeg taknemlig for al den anerkendelse jeg har modtaget idag..

tirsdag den 13. april 2010

Strikkeprojekt

Da jeg surfede rundt i blogland stødte jeg på kreative Louise, hun havde strikket et smukt prinse svøb. Jeg blev så inspireret og Louise var så sød at sende mig opskriften. Så nu har jeg udfordret mig selv på strikkesiden. Garnet er kommet hjem og jeg er gået i gang. Jeg håber det lykkes for mig, selvom jeg ikke er 100 m mester i at strikke.. Tror oftest mit problem består i at jeg slår for store brød op, tja så bliver det bare ikke færdigt. Men nu er jeg snart 42 år GAMMEL og så må jeg altså forsøge mig igen.. jeg burde være voksen nok nu til at færdiggøre et strikketøj. Det er en gave til en venindes kommende baby.. nu håber jeg ikke hun kigger forbi her :o).

fredag den 9. april 2010

Gavevandrings leg

 


Se jeg har fået pakke!!! Den er så fin altså, så fin indpakning og så fin en nålepude og broche. Faktisk har jeg ingen nålepude, så den er kærkommen og specielt når den er så sød. Pakken fik jeg fordi jeg meldte mig til en gavevandringsleg hos Den flyvende kuffert. Så nu er det jeg mangler 3 der vil være med til denne leg?
Den går i al sin enkelthed ud på jeg nu skal finde 3 personer der vil være med, dem sender jeg en gave. Når gaven er modtaget vises den frem på bloggen og den der findes igen 3 nye...Gaven er hemmelig til den er landet hos modtageren.

Se nu har jeg ikke så meget aktivitet på min blog, men jeg håber MEGET at der melder sig 3 deltagere, jeg vil meget gerne sende gaver ud. Det skal for god ordens skyld siges at man ikke behøver at lave gaverne selv, hvis man ikke kan/har lyst til det. Så kom og vær med.......
Posted by Picasa

søndag den 4. april 2010

Det bare regner og regner

Men pyt med det, vi rå hygger alle mand. William har lige bekendtgjort at dagen skal tilbringes i nattøj og Cartoon Network, for der er helte dag idag.. så han ser starwars, batman o.s.v. og har det skønt. Jeg har pillet lidt i mit arbejdsværelse og ved ikke lige hvad jeg skal gå i gang med.. har lyst til et eller andet, men kan ikke lige finde ud af hvad. Det ender nok med frøerne. Har også været forbi diverse strikkeblogs og har simpelthen så meget lyst til at strikke!! Men det bliver ikke idag.
Manden er i garagen og rydde op tror jeg. De store er på Færøerne med deres far.

Vi var hos nogle venner i forgårs og jeg spillede Wii.. Det var da for sjovt, jeg har aldrig rigtig forstået det, men nu har jeg!! Jeg var færdig af grin, længe siden jeg har grint så meget... men AV min arm, jeg har simpelthen muskler i min krop jeg ikke anede jeg havde...;P.

onsdag den 31. marts 2010

dagen idag

 


Sikken en dejlig dag.. startede med den mest fantastiske regn i total stilhed... så skønt og sluttede i solskin. Det var en af de morgener jeg burde være stået op en time før alle andre og nydt stilheden og lyset. Men det nåede jeg ikke.. og pyt med det. Jeg gik en tur i min have og nød stilheden. Dagen idag har budt på formiddagshygge, en tur i Ikea efter kommode og til sidst i biografen og se "Sådan træner du din drage" med William. Det var rigtig hyggeligt og han sad helt ude på kanten af stolen hele filmen igennem og var helt opslugt. Det var også en super god film. Så var planen at jeg skulle bage tærte i eftermiddags, men vi var for sent hjemme. Jeg ville bage en kage til vores søde nabo, der igår gik og flikkede en låge sammen til vores hegn (vi havde klippet det op for at bilen kunne komme ind), tænk hvor blev jeg glad... At han gider gå og bruge sin sparsomme fritid på at flikke en låge til os..det er da helt fantastisk sødt af ham. Hvordan takker man lige for det?!! Men jeg bager imorgen. William og jeg skal male æg og hygge.

søndag den 28. marts 2010

siden sidst...meget glæde og lidt brok

 


Så fik jeg klippet til Williams jakke. Så skal den bare stykkes sammen. Dernæst kommer det spændende moment, om han så overhovedet kan holde ud at have den på.... Det vil tiden vise. Han har godkendt mønster og stof, det er da første skridt. Ellers har jeg bare en til jakke til bunken :o).

Hvad angår Williams blodlegemer, tja så var der ingenting at hente, øv. Han lå ligeså lavt som han plejer. Men håbet er lysegrønt og måske en anden gang. Jeg holder aldrig op med at håbe.

I onsdags fik jeg endelig en god nyhed. William er blevet visiteret til den skole vi har ønsket for ham og DET er bare fantastisk. Jeg var ved at indstille mig på at det ikke skulle være i år han skulle i skole. Ikke at det ville være en katastrofe for William at vente et år, men det ville være en katastrofe i forhold til at få afklaret hans skolesituation. Og at vente i usikkerhed et år mere. Det har været en laaang rejse at komme hertil og det har ikke altid været let, jeg kontaktede psykolog første gang for 3 år siden. Der er mange ting der ligger ud over min fatteevne, men det er ikke alle arbejdsgange man skal forstå og DET gør man heller ikke....Jeg ved at William får hvad der er godt for ham, fordi jeg ikke giver slip. Men tænk på de børn der ikke har forældre til at være tovholder på det hele.. hvor ender de?!... Faktum for os er at nu kan vi lukke den dør for nogle år og det er bare sådan en lettelse at vide at han får en god skolestart.
Posted by Picasa

søndag den 21. marts 2010

Spændende dag imorgen


William og jeg skal på Rigshospitalet imorgen. Jeg er ret spændt denne gang. Han er gået 4 uger i stedet for de normalt 3 mellem transfusionerne. Dette fordi han for første gang har lavet forstadiet til blodlegemer..Så vi håber han måske begynder at lave bare en lille smule, så han måske kan gå længere mellem transfusionerne og derved spare lidt. Det er meget hårdt for kroppen at få transfusion så tit. Han aflejrer jern i organerne og det er selvsagt ikke godt. Han har en pumpe med medicin på hver nat, som skal hjælpe ham med at udskille noget af jernen. Men vi kan ikke rigtig få ham langt nok ned, så det ville være en stor hjælp for ham at der går mere end 3 uger imellem hver blodtransfusion.
Ellers går dagene, jeg synes jeg er tung og træt i denne tid, sukker efter at mærke solen og suge energi ud af den. Af projekter har jeg plan om at sy en jakke til William, det har jeg fået lov til, men om det ender som med anorakken som hænger pænt og nærmest ubrugt, ja det vil tiden vise :o). Jeg har fundet mønster, så jeg skal bare finde overskud og tid til at få klippet og sammensat stof..ved det er så skønt når jeg kommer igang.
Vi har lige booket sommerferie.. det kan jeg varme mig lidt på i denne tid. Glæder mig usigeligt. Billedet er fra sidste år.. aftenkaffe på altanen med den fantastiske udsigt. Turen går vanen tro til Val di Ledro i Nord Italien, vi elsker det sted, derudover har vi planlagt en uge i Toscana også, der har jeg aldrig været så det bliver spændende...Glæder mig til sommeraften i Italien og herhjemme for den sags skyld :o)....

søndag den 14. marts 2010

Så troede man lige......

At foråret var kommet og så kom der mere SNE. Julie og jeg var ved at bryde sammen i gråd, da sneen væltede ned. Vi vil simpelthen have sommer og varme og det lige med det samme. Selv lille William står og følger med i vejrudsigten og når der er sol på vejrkortet skråler han i vilden sky "mor mor se der kommer sol"..... så har det altså været en lang vinter :o).
Imorgen skal vi til forsamtale hos en ergoterapeut. Vi håber hun kan hjælpe William. Han har taktil skyhed af en eller anden art. Han har store probleme med være i sit tøj. Det er kun bestemt tøj han kan være i og så skal det sidde stramt. Desuden er overtøjet et stort problem. Alt skal sidde HELT glat og perfekt, rigtig træls for os fordi vi er frustrerede over at han ikke vil have jakke på, fordi den ikke sidder tæt til kroppen og fordi han til tider flår tøjet af mange gange hvis det ikke lige sidder som det skal. Og RIGTIG træls for William, som virkelig lider under det. Men vi håber der er en måde vi kan hjælpe ham. Jeg er i hvert tilfælde meget spændt på hvad vi får snakket om imorgen.

onsdag den 3. marts 2010

lego sæk


Jeg lavet et forsøg på en legolegesæk til William. Jeg har længe tænkt at jeg skulle finde en løsning på Williams lego. Han tømmer alle de små ting ud på gulvet og så virker det uoverskueligt at samle dem op igen. Nu har jeg så forsøgsvis lavet en sæk der kan fungere som et underlag samtidig. Umiddelbart fungere det faktisk efter hensigten. Han folder nu sækken ud og finder de smådele han skal bruge, og kan nemt hive snoren og dermed sækken sammen og vupti så er der ryddet op. Nu har jeg tænkt mig at lave flere og så simpelthen opdele hans enorme legolager i disse sække som så kan blive hængt op. Jeg broderede StarWars på denne her, så kan man måske også holde styr på det. Jeg tænker man kan gøre dem søde med lidt mere sjov på. Men hurra hvis det løser legoproblematikken.

mandag den 1. marts 2010

Forår kom hid


Åh der fik man lige et strejf af forår. Men nu truer frosten igen. Jeg kan godt mærke at jeg har fået vinter nok. Min krop er gået i hi og vil ikke samarbejde længere. Mit humør er også i vinterhi, kan næsten ikke stå op om morgenen. Jeg hørte fuglesang i forgårs og kunne mærke mit hjerte juble. Tænk at jeg, der normalt elsker vinter har fået så meget nok, det havde jeg aldrig troet om mig selv. Men jeg orker ikke mere vinter. Sol sol kom igen. Nå men på papiret skriver vi 1. marts og så ER det altså forår om naturen vil det eller ej. Har købt påskeliljer og vil nyde dem i stedet for solen. Jeg har været til frisør og fået nyt hår, det hjælper altsammen på humøret.
Billedet er et stemningsbillede fra Skagenturen.. ikke at jeg ønsker sneen tilbage, dog savner jeg ferien allerede.
Jeg venter besøg af en veninde idag. Vi har kreative stunder og dem nyder jeg. Idag skal vi se om vi kan finde på nogle spændende påske ting. Gode forslag modtages?!

torsdag den 25. februar 2010

Når dagen ikke bare er grå men sølvfarvet!

Ja som lærer eller i det hele taget i omgang med søde børn, møder man mange spændende ting og mange påmindelser omkring sig selv. Idag var dagen hvor vi fik sat punktum for det med ungdommen. Troligt står man foroverbøjet og hjælper den søde dreng fra 3. klasse. Han sidder forundret og kigger på mig..jeg registrere godt at han ser lidt forundret ud, men vælger at ignorere det til fordel for det faglige indhold. 2 sek. efter kan drengen ikke tilbageholde sin undren og udbryder med stor forundring:

"har du farvet dit hår sølvfarvet???".....!!! Jeg lader den stå lidt....


Jeg har nu også taget tilløb til at få det farvet, men synes ikke jeg har haft den vilde tid - DET FÅR JEG NU!! Det er præcis der man elsker sit arbejde :o)

Indrømmet jeg var færdig af grin og fik fortalt at det altså netop var fordi jeg IKKE har farvet det at det var sølvfarvet OG at når folk har sølvfarvet hår er det tegn på kloghed...... Den købte han så ikke ;0).

søndag den 21. februar 2010

Frøprojektet - lang vej endnu



Det er så mine frøer. Jeg syr dem i hånden, først rier jeg dem på strygepapir og dernæst sys de så sammen. Så det tager altså lidt tid. De er endnu fastgjort til frysepapiret og derfor ser de lidt krøllede ud. De bliver fine når de er strøget. Det skal ende med at blive et sengetæppe til William. Der skal bruges 39 frøer, så der er lidt vej endnu. Dem på billede er med stribet baggrund, der kommer også nogle med lyseblå baggrund. Synes de er blevet søde og ja ved godt det var en bøf at vælge den stribede som baggrund, fordi de forstyrre mig når de ikke ligger samme vej og det bliver tydeligt at de er lidt skæve. Men i det store hele holder jeg af dem i al deres skævhed.

fredag den 12. februar 2010

Som tiden går :o)


Ja som tiden går.. jeg har haft rigtig travlt og har savnet min blog. Ville egentlig have taget billeder af mit patchwork projekt - mine frøer og derfor har jeg mange gange sagt.. imorgen. Nå men nu har jeg da taget mig sammen og får skrevet lidt. Siden sidst har der været utrolig meget igang.. trods mit nytårsfortsæt om at skrue ned, synes det hele at skulle foregå på en gang. Nu glæder jeg mig til en velfortjent vinterferie i poolhus ved Skagen. Der skal vi bare hygge, spille og bare være sammen. Vi glæder os utrolig meget.
Ritalinen synes at have en effekt på William, men hvor er det dog svært at skulle være objektiv på sit eget barn.. man bliver lidt i tvivl om alting når man bliver krydsforhørt af psykiater. Så kan man sidde og sige øhh bøhhh.. og føler sig en lille smule ude af kontakt med sit barn. Når det er sagt, så VED jeg godt at det er jeg ikke!! Tror det er kunsten når man har børn der er i så mange faghænder.. at man bevarer troen på at vi selvfølgelig er gode nok og vi har styr på det.. og at også KUN er forældre og en familie der bare skal være en familie og nyde at være sammen og at se sit barn som et normalt barn.
Så nu tager vi en tur til Skagen og er en helt normal familie :o).

mandag den 11. januar 2010

Mandags frihed


Så blev det mandag igen. Og idag var det ikke en trist mandag, nej for jeg har haft en fridag. En hel fridag uden planlagte aktiviteter, børn der skulle køres, hentes, bringes. Ingen indkøb, rengøring (selvom der trænger), vasketøj (ok.. har talt med vasketøjsbunken idag!). Jeg har brugt dagen på det rene ingenting!! Det er en menneskeret at have sådanne dage ind imellem.

Det jeg i øvrigt talte med vasketøjet om var, at når det alligevel ligger der og formerer sig i kurvene - det gør vores vasketøj altså! Så ville det være rigtig smart om strømperne så ville nøjes med at formere sig, så der altid er to af hver! Fatter altså ikke hvor den 2´er sok bliver af?!!

Hvad jeg har gjort, er at jeg har malet på mine billeder OG jeg har kigget i farmors sybord. Stærkt inspireret af et knapindlæg på en anden blog, var jeg nød til at gå i farmors sybord. Jeg har faktisk bordet stående stort set som jeg modtog det, med indhold. Nænner ikke at tømme det, for mange af de underlige ting, nåle, knapper og små stofrester, har ligget der siden jeg var barn. Jeg husker alle de små ting som var det igår. Jeg sad ofte som lille pige og kiggede i selvsamme sybord mens min farmor læste H.C. Andersen for mig. Og sjovt nok, så syede min farmor kjoler og ligende i hånden.. utroligt! Nå men i sybordet fandt jeg bl.a den fine svampe nåleholder(tror jeg det er?), den er så fin. Jeg fandt også de gamle linnedeknapper og en stor rulle sytråd. Bliver helt nostalgisk....

onsdag den 6. januar 2010

Så er ugen godt igang

Så startede ugen på fuld tryk igen..Mandag blev en dag på hospitalet med William, han skulle tankes op med blod, det var som det plejer stille og roligt, man priser sig lykkelige over at han er blevet større og dermed i stand til at lade sig underholde. Så selvom dagen er lang, var det fint nok. Tirsdag var det igang med arbejdet og det går jo alligevel, selvom man slet ikke kan overskue lyder af vækkeurets utaknemmelige brølen. Det er jo fantastisk at møde i mit job. Man mødes af glade børn der, selvom de siger andet, virker som om de har glædet sig til at komme i skole igen.
Personligt har jeg også overvundet en oplevelse der truede som en stor sort sky. Og så mærkeligt man er skruet sammen, så får man gjort tingene store som elefanter i sit hoved, for blot at erfare at .. tja..det var jo i virkeligheden ikke så slemt og måske gik man endda ud med en god oplevelse. Så igen igen erfarer jeg at livet så forunderligt indrettet at man oftest ender ud med at se det positive frem for det negative, så pokkers også da! at man ikke er i stand til at sige det til sig selv før.. så man ikke bruger dage sammen med musen der bliver til en elefant inden.....Nå men alt i alt er ugen godt i gang og tænk den er allerede halvvejs gået. Jeg har ikke fået lavet noget kreativt..tjo en halv sutsko er hæklet..:o).. så mangler jeg kun halvanden......

lørdag den 2. januar 2010

Tilløb til arbejdsdag igen


Så sidder man her på en kold og smuk dag. Når jeg ser solen gå ned som idag, ja så bliver jeg glad for at bo hvor jeg gør. Jeg prøver at huske på det hver gang jeg kommer hjem, når jeg kører eller går langs vandet, hvor heldig jeg er. Jeg bor i noget gammelt lort, men for dælen hvor bor vi midt i en fantastisk natur, det er da til at blive glad i låget af!!

Har count down til arbejdsdag igen, synes ikke jeg har fået helt nok af ferie, men det får man nok aldrig. Jeg må prøve at bevare lidt ferie stemning i hverdagen i stedet :o).. åh hvor har jeg sagt det mange gange, for så at lulle fluks tilbage i stress og jag. Jeg savner ikke vækkeuret, madpakker, ud af døren krisen med en morgensur dreng. Men jeg ved at min ADHD ramte familie savner strukturen i hverdagen, med præcis fast stå op tid, madpakker, faste spisetider, faste rytmer o.s.v. o.s.v..
Nå jeg vil nyde de sidste dage i frihed og manglende struktur og glæde mig over at trods alt nogen glæder sig til hverdagen :o)

fredag den 1. januar 2010

Nyt år og tanker

Hvad er det der gør at man altid bliver lidt grebet af fornyelsen når et nyt år indtræder. Nu har jeg prøvet det 41 gange og hvert år sidder jeg lidt og reflektere over det svundne år og hvad jeg forventer af året der kommer. I virkeligheden bliver jeg en smule trist over at endnu et år er gået, men så alligevel og måske derfor, tænker man på alle de muligheder et nyt år byder på.
Mit nye år skal byde på mere dybde, mere ro og mindre bilkørsel :o). Jeg tror at jeg mentalt er på rette vej i forhold til at finde overskud og finde min rette hylde. Jeg tror at året byder på ro på mange fronter. Williams skoletilbud bliver behandlet i januar og så håber og tror jeg at vi kan slappe af på den front. Alt i alt tror jeg at året bliver et år med afklaring på mange fronter som gerne skulle give ro generelt. Eller måske er jeg bare ved at blive voksen, hvilket vel også er på tide ;o)...

Godt nytår og bedste ønsker for alle i 2010